VERDEN PÅ ET FAD – undersøgelser i ler

Sammen med Dorthe Andresen, Lillian Bannister. Lis Biggas, Ane-Katrine von Bülow, Ulla Gravesen, Elisabeth Lau Kieffer, Bertine Knudsen, Herdis Skafte, Marianne Thorsen Og Mette Marie Ørsted.

Som bygningskeramiker arbejder jeg med udsmykning og oplevelsesmæssig bearbejdning af byggeri og byrum. Det er således uvant for mig at arbejde med et emneområde som fadet. Og dog alligevel i bund og grund det samme: Bearbejdning af en grundidé, form, konstruktion, udtryk, fortælling.....

I mit arbejde med fade til denne udstilling har jeg været optaget af organiske grundformer, ex. bladet, som et af menneskets allerførste fade. Andre familiære former opstår, tanker om fane og håndtag spiller med, og nogle gange får formen mindelser om noget væsenslignende, hoved, hale m. m.
- jeg har også lavet en lille afstikker til undersøgelser af fad/ikke fad. ex. ”tunger” , der ikke kan rumme noget som helst, men dog ligner fade. Nogle af mine fade leger videre med dette, både selv at ville ”føre sig frem” og stadig være fad og rumme noget.
En anden tilgang til fadet har jeg fået fra østersskaller fra Rømø, i sig selv små overdådige fade. Det der startede som en fascination af løssluppen organisk form, udvikler sig til studier i statik, - buen og hvælvet som bærende konstruktion, det rene bygningskeramik.

Til udstillingen har vi, udover vores individuelle fade, udført to fælles projekter. Det ene, Karyatider med Fad, har sit udspring i de kvindefigurer, karyatider, som bærer Artemistemplets tag på Akropolis. Denne udstillings karyatider bærer fade.
Hvordan fortælle noget om det kvindelige? Fotomodellen eller urmoderen? Jeg starter famlende i et hjørne: Hende her skal bære, så hun skal være stærk, - krop, muskler..... så blev det ikke til så meget mere end krop og muskler.
Det er bemærkelsesværdigt, at karyatiderne i Artemistemplet ikke lader sig mærke med, at de bærer, de står bare der. Og den virkelige kvinde i kød og blod, som bærer tunge ting på hovedet, hende kan man heller ikke rigtig se på, at hun bærer noget tungt. Med min første karyatide vil jeg gerne ha’, at man rigtig skal kunne se, at hun bærer. - vægtløfterske? Den anden har strakte arme, så er det noget andet, hun nærmest danser, - cirkusprinsesse?

Vores andet fælles projekt er bearbejdninger af det samme lille ovale fad med fane, et ”klassisk” fad. Hvad sker der med denne klassiske form ved små tilføjelser, indsnit og forskydninger?

Læs kataloget fra udstillingen.